Metroselskabet I/S Arealer, rettigheder & eksterne byprojekter (AREB)

Jurist søges! Vil du være med til at styrke den offentlige transport i hovedstadsområdet?

Jurist søges! Vil du være med til at styrke den offentlige transport i hovedstadsområdet?

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane søger en jurist, der kan bidrage til vores arbejde med at styrke den offentlige transport i hovedstadsområdet til gavn for mennesker, byudvikling og ikke mindst den grønne omstilling. Er det dig?

Din primære opgave vil være at forhandle og lede aftaleprocesser i mål. Alle vores metroprojekter, letbaneprojekter og byudviklingsprojekter er kendetegnet ved komplicerede grænseflader til eksterne parter. Det kan være private grundejere, erhvervsdrivende, ejendomsudviklere eller myndigheder. Grænsefladerne håndteres ofte gennem aftaleindgåelse, hvor vi gennem dialog, forhandling og effektiv processtyring udarbejder aftaler, der sikrer egne projekters fremdrift og imødekommer hensyn, som eksterne parter måtte have. Du skal således have en solid aftalemæssig erfaring, ligesom du skal være en stærk kommunikatør og procesleder.

Det er en fordel hvis du har kendskab til ekspropriationsprocesser, men ikke noget krav.

For at lykkes skal du først og fremmest kunne:

  • Lede aftaleprocesser med eksterne parter frem til indgåelse
  • Analysere og forstå juridiske problemstillinger  
  • Indhente, forstå og indarbejde relevant viden af teknisk karakter i relevante aftaler
  • Agere strategisk sparringspartner for kollegaer på aftalemæssige problemstillinger 

Du vil forventeligt komme i berøring med flere af vores projekter, da de fleste projekter på nuværende tidspunkt har aftalemæssige opgaver, der skal håndteres. Letbaneprojektet er i øjeblikket i anlægsfasen, og forberedelserne til driftsfasen er allerede godt i gang, hvilket indebærer aftaleindgåelser af forskellige karakter. Forlængelsen af M4 i Nordhavn og M5 projektet er i opstartsfasen, og her bliver der ligeledes og i stigende grad brug for kompetencer, der kan forhandle aftaler på plads.

Ønsket om at styrke den offentlige transport i hovedstadsområdet er stort, og opgaverne i Metroselskabet og Hovedstadens Letbane er derfor mangeartede, ligesom de er fagligt udfordrende og komplekse. Af samme grund er der gode muligheder for at udvide dit ansvarsområde i takt med, at du udvikler dine kompetencer og dit kendskab til organisationen 

Du vil indgå i Team Arealer og Rettigheder på syv medarbejdere sammensat af generalister, jurister og ingeniører. Teamet er præget af en uhøjtidelig omgangstone, humor, professionalisme og ikke mindst en god samarbejdsånd. Teamet er en del af enheden Arealer, Rettigheder og Eksterne Byprojekter med i alt 15 medarbejdere.  

Profil 

Stillingen kræver en høj grad af tværfaglig koordinering samt evne til at skabe fremdrift og resultater. Du er uddannet jurist, gerne med et par års erfaringer, men nyuddannede er også velkommen til at ansøge. Du skal være med til at skabe en positiv dialog med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere i forhandlingssituationer og samtidig tage ansvar for, at dine projekter og aftaler når i mål som planlagt. Du er samarbejdsorienteret og har erfaring med at indgå i eksterne samarbejder vedrørende aftaleindgåelse. Er du nyuddannet, vil der være fokus på oplæring i forhold til aftaler og processerne.

Derudover har du: 

  • En uddannelse som jurist, gerne med 2-3 års relevant erhvervserfaring. Hvis du er nyuddannet, er du også velkommen til at ansøge
  • Stærke juridiske kompetencer
  • Proces- og projektlederkompetencer  
  • Erfaring med interessenthåndtering 
  • Stærke mundtlige og skriftlige kompetencer på både dansk og engelsk 

Vi tilbyder 

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane tilbyder et udfordrende og selvstændigt job i en moderne og international organisation i udvikling. Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår, godt samarbejdsklima og engagerede kollegaer, der ønsker at gøre en positiv forskel for den offentlig transport.  

Tiltrædelse snarest muligt. 

Deadline for ansøgning: 30 april, 2024. Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi rekrutteringer løbende og afslutter rekrutteringen, når den rigtige kandidat er fundet.

For flere oplysninger om stillingen kontakt teamleder, Anette Pøhl på telefonnummer: +45 7242 - 4843

Del på:
Region:
Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist:
30-04-2024
Arbejdssted:
Ørestad
Yderligere oplysninger fås hos:
Anette Pøhl
Mobil: +45 72424843

Hjemmeside:
http://www.m.dk
Tilbage til toppen