Metroselskabet I/S Industrial Relations (IR)

Ambitiøs generalist til arbejde med social bæredygtighed (genopslag)

Ambitiøs generalist til arbejde med social bæredygtighed

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane er et selskab i udvikling, og et selskab hvor vi sætter barren højt for vores arbejde. Vi vil være blandt de bedste – også når det gælder arbejdet med social bæredygtighed internt og eksternt. Det er afgørende for Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, at alle medarbejdere i selskabet og på vores projekter bliver behandlet rimeligt og retfærdigt. Derfor arbejder vi strategisk og målrettet med at skabe de bedst mulige vilkår for alle.

Du bliver en del af teamet Industrial Relations (IR), som arbejder med selskabets indsatser inden for social bæredygtighed. Arbejdet omfatter blandt andet indsatser indenfor arbejdsmarkedsområdet, lærlinge, leverandørstyring samt diversitet og inklusion i selskabet og på metro- og letbaneprojekterne.

Du vil i jobbet komme til at stå i spidsen for udmøntningen af den strategi for social bæredygtighed, som Metroselskabet og Hovedstadens Letbane er i færd med at udvikle. Det vil ske i tæt samarbejde med andre enheder i selskabet, herunder især HR, og med entreprenørerne på metro- og letbaneprojekterne samt andre interessenter på bygge- og anlægsområdet.

Jobbet indeholder en række alsidige opgaver, hvor du blandt andet vil komme til at arbejde med projektledelse, interessenthåndtering og kontraktudvikling og -styring. Herudover vil du også blive bedt om at bidrage til arbejdet med betjening af selskabets bestyrelse og andre administrative opgaver.     

Du kommer til at indgå i et lille team, hvor vi arbejder strategisk og praktisk med ovennævnte indsatser. I teamet samarbejder og sparrer vi på tværs, og vi lægger vægt på, at der skal være plads til det sociale.

Jobbet indeholder følgende opgaver:

  • Strategisk udvikling og udmøntning af indsatser for social bæredygtighed
  • Kontraktudvikling- og styring
  • Ekstern opfølgning på og kontrol med Metroselskabet og Hovedstadens Letbanes kontraktklausul på arbejdsmarkeds- og lærlingeområdet
  • Interessenthåndtering, herunder mødeforberedelse og mødeafvikling
  • Udarbejdelse af oplæg til direktion og bestyrelse

Øvrige administrative opgaver  

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:

  • Relevant kandidatuddannelse, f.eks. cand.scient.pol. og cand.scient.adm.
  • Kendskab til arbejdet med social bæredygtighed, herunder arbejdsmarkedsområdet, lærlingeområdet og området for inklusion og diversitet, er en fordel, men ikke et krav
  • Strategisk tænkende og kan omsætte strategi til konkrete indsatser
  • Kan skabe gode samarbejdsrelationer internt og eksternt
  • Projektledelse af større og mindre projekter og indsatser
  • Gode formidlingsevner

Erfaring med ledelsesbetjening

Vi tilbyder:

  • Et spændende job på en dynamisk arbejdsplads.
  • Et velfungerende team med dygtige og engagerede kolleger.
  • Bredt samarbejde på tværs af organisationen og løbende dialog med folk fra andre afdelinger.
  • Attraktive og fleksible ansættelsesvilkår og et stort fokus på trivsel og faglighed.

For flere oplysninger om stillingen kontakt enhedschef Peder Mandrup Knudsen på 7242 4575 eller teamleder Anette Vestergaard Grønbæk på 2532 5692.

Vi afholder jobsamtaler løbende, og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rigtige kandidat.

Ansøgningsfrist den 9 december 2022.

Del på:
Region:
Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist:
09/12/2022
Arbejdssted:
Ørestad
Yderligere oplysninger fås hos:
Anette Vestergaard Grønbæk
Telefon: +45 3311 1700
Mobil: +45 2532 5692

Hjemmeside:
http://www.m.dk
Tilbage til toppen