Metroselskabet og Hovedstadens Letbane I/S

Studentermedhjælp - kundeanalyser

Studentermedhjælp - kundeanalyser

Vil du være med til at gøre københavnernes metro endnu bedre? Kan du lide at arbejde projektorienteret, hvor du er med til at omdanne kvalitative og kvantitative analyseresultater til konkrete forbedringstiltag? Så er denne stilling måske noget for dig.

Metroselskabets afdeling ”Kunder og Analyser” søger en studentermedhjælper til Kundeteamet, som kan bidrage til arbejdet med at forbedre kundeoplevelsen i Metroen. I Kundeteamet har vi en analytisk tilgang til forretningsudvikling, og vi arbejder således i høj grad med kundeanalyser og effektmålinger som forankring for gennemførelse af ændringstiltag i Metroen. Kundeteamet løser en lang række projekter i Metroselskabet, som både vedrører forbedringer af produkter, kommunikation og services i den eksisterende metro.

I den forbindelse har vi brug for en studentermedhjælper, der selvstændigt kan bidrage analytisk til kundeanalyser og datamateriale. Det er således vigtigt, at du brænder for og har erfaring med formidling af analyseresultater på baggrund af kvalitativt og kvantitativt datamateriale. Vi laver også analyser, der tager afsæt i den konkrete brugerrejse, passagererne gennemgår i Metroen, så du skal være glad for at komme ud blandt kunderne og undersøge de udfordringer, der møder dem på deres rejse.

Analyser og præsentationer

Dine arbejdsopgaver bliver:

  • At formidle forskellige typer af analyser til brug for nuværende og fremtidige kundevendte tiltag
  • At gennemføre mindre undersøgelser, fx observation og interview af kunder ifm. evaluering af konkrete tiltag i Metroen
  • At være direkte involveret i praktiske opgaver tæt på driften, særligt med fokus på kundevendt information og skilte i Metroen
  • At assistere teamet i forskellige projekter internt i Metroselskabet, i samarbejde med driftsoperatøren Metro Service og projekter i regi af DOT
  • At besvare skriftlige kundehenvendelser

Du vil blive en del af Kundeteamet, som i dag består af otte kolleger primært med samfundsvidenskabelig baggrund.  

Analytisk, udadvendt og gode formidlingsevner på skrift

Du er studerende på sidste år af din bacheloruddannelse eller første år af din kandidatuddannelse. Vi forestiller os, at du læser fx cand.soc, cand.scient.pol eller cand.scient.anth.

Vi har behov for, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt og proaktivt
  • Har gode formidlingsevner i skrift og tale
  • Erfaring med udformning af brugerundersøgelser; surveys, observation og interview
  • Trives med varierende, dynamiske arbejdsopgaver
  • Har relevant erfaring fra andet studenterjob

Vi tilbyder et selvstændigt og udviklende studenterjob på en spændende arbejdsplads med gode kolleger og masser af udfordringer. Med engagement og nysgerrighed er der mulighed for at prøve kræfter med spændende opgaver. Din ugentlige arbejdstid er ca. 10-15 timer i gennemsnit, som tilrettelægges fleksibelt efter dit studie og eksamensperioder.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Eva Lind på tlf. 7242 4795. Samtaler vil blive afholdt i uge 35-36 og dato for tiltrædelse i stillingen aftales nærmere.

Ansøgningsfrist den 23. august 2021.

 

 

 

Del på:
Region:
Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist:
23-08-2021
Arbejdssted:
Ørestad
Yderligere oplysninger fås hos:
Eva Lind
Mobil: +45 72424795

Hjemmeside:
http://www.m.dk
Tilbage til toppen