Metroselskabet og Hovedstadens Letbane I/S

IT-arkitekt

IT-arkitekt

Kan du lide at arbejde med udvikling og integration af it-løsninger i en organisatorisk sammenhæng og vil du være med til at gøre Metroselskabet til en mere datadrevet organisation? 

Metroselskabet har store digitale ambitioner. Vi har derfor igangsat en ambitiøs digitaliseringsstrategi med særligt fokus på at gøre Metroselskabet mere datadrevet. Vi er allerede kommet et stykke ad vejen og har igennem de seneste år søsat en række projekter.

Vi søger nu en erfaren it-arkitekt, som bliver en del af selskabets IT-enhed og som skal indgå som en del af et projektteam på et nyetableret Data Governance-projekt. Projektet har til opgave at designe, udvikle og implementere nye data governance-processer samt - med et it-perspektiv – at kunne danne rammerne om effektiv Master Data Management. Et arbejde, der er helt afgørende for såvel kerneforretningen (anlæg og drift af metro mv.) som støtteprocesser (videndeling, håndtering af de mange interessenter, ledelsesinformation mv.).

Jobbet

Som it-arkitekt vil du være med til at udarbejde den informations- og løsningsarkitektur, som skal danne grundlag for det nyetablerede Data Governance-projekt, herunder bl.a.:

  • Udarbejde Metroselskabets strategi for dataopbevaring
  • Udarbejde fælles principper især informationsperspektivet af it-arkitekturen
  • Designe og udvikle informations-arkitektur
  • Udarbejde og reviewe dokumentation, herunder teknisk dokumentation
  • Opsætning af tværgående data miljøer

Du bliver organisatorisk en del af IT-afdeling, hvor du vil blive en del af et hold af erfarne it-konsulenter, der har en bred vifte af spidskompetencer gående fra it-infrastruktur til administration af applikationer og systemer.

Om dig

Som person drives du af at være en del af en række komplekse it-projektet. Du har en teknisk forståelse i en udviklings- og driftsorienteret sammenhæng og kan med afsæt heri indgå i dialog med faglige rådgivere og eksperter. Du er entreprenant og har lyst til at være med til at præge stillingen og de opgaver, der opstår undervejs. Derudover har du en faglig ballast, som gør, at du tager ansvar i en omskiftelig hverdag med mange interessenter og arbejder fokuseret på, at projektet når de primære mål.

Professionelt forventer vi, at du:

  • Har erfaring med at arbejde med informations- og dataarkitektur, databaser, datalakes, analytics osv.
  • Har ”hands-on” erfaring med de fleste faser af et it-produkts livscyklus – fra analyse, design og udvikling gennem implementering til support og drift.
  • Har erfaring med integrationsarkitektur herunder integrationer, udstilling af services, webservices, REST, integrationsmønstre og lignende
  • Har forretningsforståelse og ved, hvordan du binder forretningsgangene sammen med digitale værktøjer på en optimal måde
  • Evner effektiv kommunikation af teknisk komplekst stof og beslutninger til forskellige målgrupper samt opstilling af løsningscenarier og begrundelse for valg
  • Har forståelse for common data miljøer
  • Har kendskab til at arbejde under informationssikkerhedskrav fra ISO 27001.

Herudover forventer vi, at du sammen med en relevant videregående uddannelse  har flere års erfaring fra lignende stillinger.

Det er en fordel, hvis du har erfaringer med TOGAF eller lignende[PMK1] [PMK2] .
I Metroselskabet anvender vi ServiceNow som værktøj til understøttelse af dokumentationen af de digitale workflows. Kendskab til ServiceNow er derfor en fordel, men ikke et krav. Det samme gør sig gældende for brugen af arkitektprogrammet Sparx.

Vi tilbyder

Metroselskabet tilbyder et udviklende og udfordrende job i et fagligt stærkt og levende miljø. Der er fart på i hverdagen, og sammen er vi med til at forandre og forbedre hovedstadens kollektive transport.

Digitaliseringen sker i et samarbejde på tværs af selskabet, hvor IT-enheden og Digitalisering og Forretningssupportenheden (DBS) er centrale spillere. Holdet udvikler og implementerer på tværs af selskabet og i samarbejde med andre enheder brugervenlige og effektive digitale løsninger.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, attraktive og fleksible ansættelsesvilkår, et godt arbejdsklima og gode kolleger.

For yderligere oplysninger om jobbet kontakt IT-chef Peder M. T. Knudsen eller Teamleder Karen Margrethe Riberholt på tlf. 3311 1700.

Ansøgningsfrist 22. august 2021

Der vil løbende blive indkaldt til ansættelsessamtaler.


 
Del på:
Region:
Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist:
22-08-2021
Arbejdssted:
Ørestad
Yderligere oplysninger fås hos:
Karen Margrethe Riberholt
Telefon: +45 3311 1700
Peder Mandrup Knudsen
Telefon: +45 3311 1700
Hjemmeside:
http://www.m.dk
Tilbage til toppen